Windows 7 – Confguration certificering, 70-680
Jeg har for nogen tid siden læst op til og taget Vista certificering, som var nødvendig for at færdiggøre min MCITP – Enterprise administrator, og har som mange andre testet Windows 7 RC (release candidate).
Og for en måned siden kunne jeg downloade den endelige version, kva et abonnement hos Microsoft, og jeg benyttede da lejligheden til at “opgradere” min notebook med en Intel 160 GB Solid State Drive (SSD) og så installere Windows 7 Profesionel på den.
Det betyder at jeg har arbejdet en del med Windows 7 i praksis, da jeg bruger den i dagligdagens rutiner.
Jeg bestilte for et par måneder siden bogen “Windows 7 Administrator’s Pocket Consultant” på Amazon UK, og den dukkede op ultimo August, så der var lidt teknisk understøttelse.
Jeg har desuden deltaget i 2 endages kurser hos Microsoft omkring bl.a. deployment af Windows 7.
Så for 14 dage siden meldte jeg mig til 70-680 eksamen, jeg tænkte som så, hvis jeg skulle dumpe, kan jeg altid bruge erfaringen om hvor svært niveauet er.
Så igår, d. 23. september var jeg så til eksamen. Jeg tog den hos Atea i Ballerup, det er let at komme til, og de er smadder søde derude. Men det væsenligste er at der hos Atea maksimalt er to der tager test samtidig. Det er kun sket en gang, at der har været en anden til test samtidig, så der er normalt fred og ro til at koncentrere sig om opgaverne.
Der var 100 minutter til teste, og da alle spørgsmål var forholdsvis korte og simple, var jeg allerede færdig med svarerne efter 45 minutter, så jeg læste lige alle 45 spm igennem en gang mere og lavede vurdering på sansynligheden for at spørgsmålet var korrekt svaret. Man skal have 70% rigtig, hvilket svarer til 32 rigtige. Da jeg var igennem dem alle anden gang, havde jeg 32 jeg mente at være 100% sikker på, og 12 med 50% og en der bare var et gæt, da jeg ikke havde læst nogen om lige det. Så jeg besluttede at det var det, og afsluttede testen.
Til min store overraskelse kommer resultatet ud med 978 point ud af 1000 mulige, hvilket betyder at jeg har haft 44 rigtige og en forkert. KANON.
Set i bagspejlet, var testen betydelig lettere end tilsvarende Vista. Til Vista eksamen var der også praktiske opgaver der skulle udføres, hvor der ved Windows 7 kun var tale om multible choice. Jeg tror dog at det vil blive ændret fremover, men til at starte op, er det lettere at lave multible choice spørgsmål. Det er forholdvis kompliceret at at lave interaktive spørgsmål, men det er en god måde at teste på.
Jeg må desværre vente et par måneder med yderligere Windows 7 certificeringer, da de først frigives i november, så vidt jeg har kunne finde ud af. Mere om det til den tid, og ring endelig hvis du gerne vil opgradere til Windows 7…