PC – Notebook

Tvunget ud i Apple!

En kunde kontaktede mig forleden med et problem med Apple PowerBook, hvor disken var defekt.

Jeg forsøgte at undslå mig med at jeg ikke ville tage opgaver udenfor mit kompetence område. Men efter lidt diskution (hvor han roste mig flere gange) accepterede jeg at gøre et forsøg.

Det var tydeligt at høre, disken var død, men hvordan kommer man ind til den? Hvilke skruer skulle “løse” problemet. – Jeg erindrer en gang for mange år siden, hvor jeg skulle reparere en B&O pldespiller for en kammerat. Det var en 4002  med tangentialarm. Den første dag måtte jeg opgive, for lige meget hvilker skruer jeg løsnede, kunne jeg ikke skille den ad. Det viste sig, at man bare skulle hive i rammen, uden at løsne en eneste skue. Frygten her var den samme, men nej, der skulle fjerne 15-20 skruer inden den var ude.

Når man så ser at der på den originale Hitachi disk er trykt “Apple firmware xxxx”, så tænkte jeg at det er nok det samme som IBM i gamle dage, hvor kun de originale dele virkede. Heldigvis var det ikke så slemt, for med de rigtige værktøjer til at klargøre den nye disk, så kørte alt som smurt. Det var dog godt 3 timer inden alt var samlet igen og systemet var installere og opdateret. Forsøgt at få gang i den gamle disk, men den sagde bare KLIK.

Så alt i alt var det en vellyllet debut!