Windows 7 kan blive en udfordring.
Indenfor den næste måneds tid vil Microsoft færdiggøre den version af Windows 7 som står til udgivelse 22. oktober, men som europæer er der lige et par knaster på vejen.
Microsoft har annonceret at Windows 7 kommer i en version uden Internet Explorer 8, betegnet Windows 7E. Det er en helt speciel version for det europæiske marked, som er en afledning af Microsoft problemer med EU kommisionen, som kræver fair konkurrence på browser-software.
Kommisionen har nok ikke lige tænkt sig om rent teknisk, da det at fjerne Explorer fra selve systemet, har utrolig indflydelse for brugeren. Det sætter nogle begrænsninger. Bl.a.:
- Det bliver ikke muligt at opgradere fra tidligere versioner af Windows
- Efter installation af Windows 7 kan man ikke gå på nettet for at hente en alternativ browser (eller Explorer)
- Du kan ikke køre Windows Update, som anvender browseren (kun baggrund servicen)
Alle de funktioner der vedrører en browser, vil ikke være der, såsom at trykke på et link i en mail.
Så selvfølgelig er man nødt til at installere en browser, og man kan så håbe at forhandleren har en liggende på en CD man får med, og de vil de fleste nok ende med at have, og i de fleste tilfælde vil jeg tro at det vil være Internet Explorer 8, og så er vi vel ikke kommet et skridt længere, men tvært imod et skridt tilbage.
Meningen fra EU er nok god nok, men tror at de har skudt sig selv i foden overfor forbrugeren.
Windows 7 kommer i følgende versioner:
- Basic (ikke i Danmark)
- Home Premium
- Professionel
- Ultimate
Modsat tidligere, så er det lavet således at alt fra den mindre version er med i den større plus lidt mere. Så Professionel har hele Home Premium, også mediecenter delen, hvilket ikke var tilfældet i Vista. Professionel har desuden mulighed for domæne tilknytning, og så har den en XP Professionel på en Virtuel Maskine, så man kan afvikle XP programmer, hvilket kan være interessant for mange virksomheder.
Et af de bedste argumenter for at købe Ultimate må være muligheden for at kunne skifte sprog, og så er der nogle krypterings faciliteter.
Jeg tror helt klart at det meste salg, hvis man ser bort fra Præ-installerede PC’ere, vil være på Professinel versionen. Og det sjove her er at den virtuelle XP har internet Explorer indbygget, så er det den version man køber, kan man komme på internettet og hente en browser via den.
Windows 7 Release Candidate kan hentes fra Microsoft. Den er bygget på en Ultimate og man kan skifte versionen til dansk, så vi er ikke tvunget til at skulle køre Beta på engelsk.
Prøv den….det ser lovende ud